Vil du løbe det for dig optimalt hurtigste marathonløb som du kan præstere kommer du ikke uden om at der skal fokuseres på både tempo og mængde, ikke på samme tid, men i et cirkulerende system og udviklende som en trappe med uendelige trin du skal udvikle dig op ad. Du kan vælge den nemme løsning at løbe og løbe solen sort og have det fint med det, men forvent ikke at du slå nogle rekorder ad den vej, Tempo og mængde i en sammenhæng giver optimale præstationer på marathon.

Alt for mange løbere kører bare derudaf uden at vide hvor de er på vej hen. Der er behov for at de får lidt hjælp til at kunne bruge deres tid afsat til træning på en hensigtsmæssig og fornuftig måde. Der kan peges på tre muligheder. De søger hjælp i en klub. De konsulterer en coach/træner De sætter sig selv ind i de mest elementære træningsprincipper Jeg prøver med dette indlæg at opliste fordele og ulemper ved de forskellige valg.

Er vi en slave af træningen, er træningen blevet målet og ikke midlet, så har vi en udfordring. Skal vi præstere under træning og under konkurrence så kræver det at vi er mentalt tilstede at vi kan udnytte vore ressourcer fuldt ud. Det er ikke kroppen der siger først fra, det er hjernen eller rettere den motivation du bærer med ind i træningen og konkurrencen. Netop motivationen kræver at træningen ikke bliver en rutine, noget der bare skal gøres, det går ikke eller selvfølgelig går det, men det giver ikke det optimale udbytte. Du skal kunne sige til dig selv at I dag vil jeg ikke træne for det giver ingen mening.

Det at finde ind i det rigtige tempo som giver det optimale udbytte i en konkurrencesituation, men ikke mindst også under træningen. Der er altid den rette sammenhæng mellem mængde og intensitet (tempo) under træningen som giver det bedste udbytte af denne. Hvordan finder du så dit ideel tempo til hver en lejlighed. Du skal lære at stole på din egen fornemmelse af tempo. Du skal lytte og stole på de signaler som kroppen sender. Det er en lang og sej proces at blive helt bevidst op hvad der er det rigtigte tempo. Men for pokker hvor er det godt når det lykkes.

Udbuddet af konkurrencer, løb i alle former vælter frem. Der er pt. en tendens til at væksten er på de løb der foregår ude i terrænet, løb der stiller andre krav end at løbe en flad 10km på landevej. Det er løb der ikke opgøres i hvor hurtigt det, men mere i hvor sjovt det har været og det at den tilfredsstillelsen mere fokuserer på oplevelsen og ikke på tiden for gennemførelsen. Ud over oplevelsen har afspejler det dog også et anden og yderst positivt udbytte af at løbe uden for alfervej. Det er positivt for løbeøkonomien og det mindsker skadesrisikoen ved at træne og løbe.