Jeg møder mange løbere der måler træningens effektivitet på hvor mange km eller timer de har løbet på en uge. Antal km opfattes som et udtryk for at jo flere km der er løbet jo mere effektiv er træningen. Det er kun en lille del af sandheden, så lær det.
Træningen består i sin substans af fire faktorer, mængde, intensitet, hyppighed og restitutionstid eller sagt på anden måde distance, tempo, antal træningspas og antal timer (dage) uden træning.
Det er ikke let at forstå og at arbejde med optimering af træningseffekten. Er målet at løbe hurtigt på en 5km, så ville det jo være logisk at løbe 5km så hurtigt du kan, så tit du kan, herved burde du blive hurtigere og hurtigere på 5km. Det gør du så også et stykke tid, men du vil opleve at træningseffekten bliver mindre og mindre. Til sidst har du nået et niveau hvor du ikke bliver hurtigere, stagnation og modløshed sætter ind.
Træningseffekten har flere sider, flere faktorer der alle skal optimeres og provokeres for at du kan blive ved med at udvikle dig på en given distance. Her kommer så det vanskelige, der er ikke de samme krav til optimering af træningsfaktorer til alle distancer.
Groft sagt skal vi som løber på distancer fra 5km og opefter arbejde på følgende træningsfaktorer:
- Aerob kapacitet
- Aerob udholdenhed
- Marathonudholdenhed
- Anaerobe tærskel
Der er andre faktorer som har en understøttende betydning for træningseffekten på ovennævnte faktorer og det er styrke og bevægelighed.
Hvordan optimerer jeg løbetræningen. Her skal du have fokus to grundlæggende principper.
- Superkompensation
- Progressiv træningsbelastning
Superkompensation er balancen mellem belastning og hvile. Har du for lang tid imellem to træningsbelastninger vil effekten af træningen udeblive. Har du for kort tid imellem vil du ophobe træthed som kan føre til en negativ træningseffekt og i sidste ende skade af den ene eller anden art. Der er en optimal balance, afstand mellem to træningsbelastninger. Det svære er at vurdere den rigtige afstand, restitutionstiden, den ændres efterhånden som du vænner dig til en bestemt doseret træningsbelastning, det er her den progressive belastning skal i spil.
Den progressive træningsbelastning, det at øge tempo, mængde, intensitet og hyppighed, er afgørende for at optimere træningseffekten. Erfaringen viser at der er en grænse for hvornår nok er nok. Der er et tidspunkt hvor udviklingen går i stå og træningen bliver vedligeholdende og ikke udviklende. Det skal vi undgå.
Få det bedste træningsudbytte ved at fokusere på de fire træningsfaktorer, aerob kapacitet, aerob udholdenhed, marathonudholdenhed og anaerobe tærskel, i hver sin træningsblok. Jeg kalder det bloktræning med hovedfokus på én træningsfaktor i en blok. Blokkens tidsmæssige længde er forskellige alt efter hvor hurtigt kroppen tilpasser sig belastningen på den aktuelle træningsfaktor.
- Aerob kapacitet 4ugers blokke
- Aerob udholdenhed 6-9 ugers blokke
- Anaerobe tærskel 4-6 ugers blokke
- Marathonudholdenhed 8-12 ugers blokke
I hver blok skal der være 2-3 træningspas med fokus på den aktuelle træningsfaktor. Træning af marathonudholdenhed er speciel. Ét træningspas vil være så fysisk og mentalt belastende at det skal ligge med 14 dages mellemrum, men her understøttes at en relativ høj træningsmængde hen over de 14 dage.
Der er ingen der siger at det er let at finde frem til den bedste sammensætning af et træningsforløb. En ting er dog effektivt og det er at fokusere træningen og at arbejde med alle fire kvalitetsfaktorer mængde (distance), intensitet (tempo), hyppighed (træningspas) og superkompensation (restitutionstid).
Derfor mængdetræning skal ses i den rigtige sammenhæng.
Af
Karl-Åge Søltoft den 18 apr 2018.
Jeg laver rigtig mange træningsprogram, men stort set aldrig to der er ens. Principperne er de samme, men der er altid detaljer som adskiller træningsprogrammerne. For år siden kunne jeg godt blive lidt deprimeret, roligt det gik hurtigt over, og hvor jeg tænkte, er det ikke det samme program blot i en ny indpakning. Det var som hvis jeg ville tage børnenes lejetøj fra sidste juleaften, kun pakket ud året før, og give det en ny flot indpakning og opleve børnene have den største glæde med at pakke gaven ud! Ligeså fik jeg det med træningsoplæggene, MEN så fandt jeg ud af at det er i detaljerne du skal skelne de træningsprogram der virker og dem som blot er en hyldevare.
Hvor tit oplever jeg ikke en løber fortælle mig at nu har han/hun fundet lige netop det program som passer til ham/hende. Det er et fantastisk program, vedkommende der bruger programmet har haft en kolossal fremgang, det er bare helt i top. Jeg ryster ikke på hovedet af vedkommende, for troen kan flytte bjerge, og så alligevel, kan den nu også det? Sikkert til den første skade eller det første nederlag melder sig.
Ikke to løbere kan og skal træne efter samme recept, nok i principperne og den overordnede plan, men når det kommer til detaljerne så skiller vandene sig.
Hvilke faktorer indgår i det funktionelle træningsprogram?
Der er de fysiske forudsætninger, her er genetikken for den klart største faktor, til denne kan du lægge din fysiske udvikling, er du begynder, har du trænet i et eller flere år, har du dyrket anden fysisk aktivitet.
Der er de sociale og samfundsmæssige faktorer. Har du familie, børn og andre som betyder meget for dig og som skal føle at du er der for dem, specielt når de har brug for dig. Der er dine samfundsmæssige forpligtelser, som at have et job, være under uddannelse og en række andre forpligtelser som du ikke blot kan sige skidt, det må komme i anden række.
Det kunne se ud som det ikke er muligt at blive en løber der udnytte sine optimale muligheder for at nå et løbemæssigt super resultat. Sludder selvfølgeligt er det muligt, MEN det kræver at du først og fremmest er ærlig over for dig selv og sætter dine mål under hensyntagen til de faktorer der ikke direkte har noget med din træning at gøre, men som er afgørende for at træningen virker. Det ligger i detaljerne, men hvordan?
Struktur i træningen starter med at fokusere på den gode træningsrytme, uden den er alt andet ligegyldigt. Det skal være en træningsrytme der sikrer at de ovenfor nævnte ikke træningsmæssige faktorer tilgodeses. Måske kan du ikke passe mere en 3 gange træning ind på en uge, jamen så er det det! Du må være ærlig og finde den træningsrytme som du ved kan holde, uge efter uge, med de svingninger der altid vil være.
Hvis først træningsrytmen fungerer, er det næsten barnemad at få udarbejdet den optimale træning, byggende på de fem træningsprincipper, progressivt, varierende, niveautilpasset, superkompenserende og restituerende i sin struktur. Det er selvfølgelig ikke lige til, men hvis træningen lever op til nævnte principper, kan det ikke gå galt.
Hvad er det så med den coach. Jo, den gode coach er ham der kan sin teori, har den fornødne erfaring og kan sætte sig ind i specielt dine udfordringer. Det er i høj en kommunikationsmæssig udfordring hvor du som løber er i centrum.
Coachens største opgaver er som sagt at finde ind til din træningsrytme, at opbygge en træning der passer til din fysiske formåen, er overskuelig og motiverende ved at du kan mærke at den bringer dig nærmere dit mål. Disse ting virker kun hvis der er den rigtige kommunikation mellem løberen og coachen. Derfor træningsrytme, kommunikation og den empatiske coach!
Voila !!!
Af
Karl-Åge Søltoft den 10 mar 2018.
Vi løbere er klar over at effekten af træningen ikke bygges op under selve løbeturen. Det er efter løbeturen, at kroppen bygger sig op til at kunne præstere mere end den kunne før løbeturen. Det er mens du hviler af at du bliver mere udholdende, stærkere og hurtigere, er det ikke skønt.
Lige efter en løbetur er vi trætte, i hvert fald mere træt end før løbeturen. Hvor træt afhænger helt af hvor hårdt vi har gået til den under løbeturen. Har vi løbet langt, hurtigt eller både langt og hurtigt. Graden af træthed og behovet for hvile kan løberen selv vurdere og fornemme. Men kan vi nu også det uden at være bevidst om hvilken form for træthed vi har bygget op under løbeturen?
Med udgangspunkt i hvordan jeg selv har oplevet træthed, vil jeg skelne mellem fem former for træthed.
Der er trætheden efter en lang tur i et overkommeligt tempo. Jeg mærker trætheden som at kroppen er drænet for energi, men føler et hvis velbehag ved trætheden, eller det er måske en selvtilfredsstillelse over at have gennemført en lang løbetur. Jeg skal hurtigt blive klar til en ny omgang træning.
Der er trætheden efter en lang tur i hurtigt tempo, hvor jeg ud over at være drænet for energi føler mig totalt udmattet og bare ønsker at ligge ned, få lidt fred og ro et par timer. Jeg dropper det med at løbe for jeg bliver aldrig frisk igen.
Der er trætheden efter et træningspas med intervaller i højt tempo. Jeg kan mærke at kroppen har svært ved at finde ro. Jeg kan sågar opleve en lettere form for hovedpine, at benene er tunge som bare pokker og håber, at jeg de næste timer ikke skal gå på trapper. Jeg skal aldrig mere løbe intervaller, der må være en anden metode til at blive en god løber som er lettere.
Der er trætheden efter en halvlang løbetur i et godt tempo hvor jeg føler træthed, men på den gode måde. Efter kort tid føler jeg mig ovenpå igen og frisk til at tage fat på andre udfordringer end det at løbe. Jeg glæder mig til den næste løbetur.
Der er trætheden, eller rettere mangel på træthed efter en kortere og lettere løbetur, hvor jeg tænker kan det virkelig være så let at løbe. Jeg skulle have fortsat med at løbe i lidt længere tid, denne løbetur kan ikke have nogen træningseffekt.
Men, men, men…. Betragter vi trætheden ud fra en fysiologisk og anatomisk vinkel kan vi mere klart definere behovet for hvile eller restitution, som er den ”korrekte betegnelse”.
Den lange løbetur kræver som det primære at sener og ledbånd får tid til at restituere og det tager tid. Sener og ledbånd kan have en restitutionstid på op til 2-4 dage alt efter længden på træningsturen. Det er her du skal passe på. Oplever du at være frisk efter en dags tid, er det fordi genopbygningen af energidepoterne sker i løbet af 12-24 timer. Du føler dig klar til en ny omgang træning, men det er du ikke.
Den lange løbetur, der bringer dig derud hvor du føler at det er en overlevelsesproces, kræver, ud over restitution af sener, ledbånd, energidepoter og spolerede muskelceller, at du restituerer din mentale tilstand. Det vil være tilfældet efter et marathonløb eller en træning der nærmer sig udfordringerne som i et marathonløb. Vi taler her om restitution på mellem 3-4 uger.
Der er trætheden efter en hård omgang intervaller. Vær obs. på at den tunghed vi føler i denne sammenhæng ikke er på grund af en ophobning af mælkesyre, det er en ubalance i muskelcellernes kemiske balance og dermed i deres reaktionsmønstre. Mælkesyre (laktat) i sig selv er et energiprodukt, det er surheden i musklerne som er den egentlige udfordring. Restitutionen til at styrken i musklerne er tilbage på før træningsniveau kan være 1-2 dage.
Der er trætheden i den milde grad, hvor sener, ledbånd og energidepoter kun i ringe grad har været belastet, her er restitutionstiden mellem 2-8 timer.
Summa summarum betyder det at de lange ture over 75-90min kræver relativ lang restitutionstid, helt op til 3-4 dage. Hård tempotræning har en restitutionstid på 1-2 dage. En lettere træningstur omkring 20-40min vil kun kræve 2-8 timers restitution.
Til hele dette setup af restitutionsbehov er der kun tilbage at sige træningsstruktur. Hvordan træningen sættes sammen er afgørende for effekten af træning og evnen til at holde sig skadesfri.
Af
Karl-Åge Søltoft den 25 jan 2018.
Løbeøkonomi er det der adskiller den hurtige fra den langsomme løber, stort set. Løbeøkonomien er et udtryk for den måde du er i stand til at rationalisere dine bevægelse, spare energi, at bruge de rigtige muskler på de rigtige tidspunkter, samspillet mellem musklerne.
Du kan have en god løbeøkonomi ved én hastighed, mens den er dårlig på en lavere eller hurtigere hastighed. Det skyldes at du har fokuseret din træning ensidigt på den samme hastighed. HUSK du bliver bedre til det du træner, det gælder også at løbe rationelt ved forskellige hastigheder.
TILBAGE til styrken. Én svag muskel i den kæde af muskler der udgør et bevægelsesmønster og du er på den. Det er derfor ikke uden betydning hvordan du træner dig stærkere, stærke muskler kan præstere mere og du kan løbe hurtigere. Undersøgelser har dokumenteret store effekter af styrketræning, men den kan ikke stå alene.
De bedste øvelser til at booste din løbeøkonomi er øvelser der ligger tæt op ad de bevægelsesbaner du har i løb. Det er øvelser der involverer flere muskelgrupper i bevægelserne, det giver øget balance, koordination og led stabilitet (LÆS=skadesforebyggende). Du skal arbejde med styrkeøvelser hvor der stilles krav til balance og koordination og det får du IKKE i de faste maskiner!! Ud på gulvet og brug to øvelser der stort set vil dække dit behov for styrketræning og suppler med core-/stabilitetsøvelser der arbejder med mave-/rygregionerne.
Hvor meget og hvor lidt. Jeg vil anbefale at du lægger to øvelser ind som en del af din træning 2 gange om ugen, hver øvelse gennemføres med 2 serier á 9 gentagelser, du tilpasser belastningen til at du kan klare 9 gentagelser med et lille overskud og gennemfører dem i hurtige, eksplosive bevægelser.
3-4 gange i løbet af et år bruger du 4 uger hvor du lægger rigtig stor belastning på øvelserne 2-4 serier á 3-4 gentagelser for hver øvelse, udfør dem i et behersket tempo, det vigtige er den store belastning.
Du har som løber ikke ingen interesse i store tykke muskler, de første 3-5 uger med de tunge vægte er styrkeeffekten primært en bedre udnyttelse af den eksisterende muskelstyrke og først efter disse 3-5 uger begynder musklerne at svulme op og det bliver du ikke en bedre løber af.
Jeg vil anbefale to øvelser der dækker dit behov er ”Squat” og ”Lunge” (find dem på internettet hvis du ikke kender dem).
Af
Karl-Åge Søltoft den 30 nov 2017.
Har du tænkt over hvor trist og kedeligt det kan være at løbe minut efter minut med samme fart ud af en lige landevej. Tilbage i min løbemæssige barndom husker jeg beretningen om et marathonløb i Kosice/Slovakiet, hvor løberen ved vendepunktet kunne se den bro der gik over vejen i målområdet. 21 km med fokus på målområdet. Tror du at løberens mentale habitus var udfordret, helt sikkert!
Et er den mentale udfordring i at løbe på en rute uden bakker og sving, hvor tiden føles som at uret er gået i stå.
En anden ting er den manglende fysiske udfordring som en ikke eksisterende variation i underlag, bakker og sving udgør for muskler, sener og ledbånd. Det er direkte skadesfremkaldende.
En tredje ting er løbeøkonomien. Gennem tiderne har jeg oplevet hvordan orienteringsløberne dumper ned blandt garvede løbere og løber dem sønder og sammen, sådan lige uden forvarsel. Det er skolingen af løbestil som orienteringsløbernes mange kilometre i skoven med løb på og uden for stierne der har sætter de garvede løbere skakmat hvad angår udvikling af en optimal løbestil og dermed også løbeøkonomi.
Du kan prøve at optimere din løbestil ved at arbejde intensivt med løbetekniske øvelser, god fornøjelse, det bliver en lang og sej kamp. Resultat vil måske til en hvis grad være positivt, men du vil have brugt næsten al din træningstid på løbeteknik og det i rigtig lang tid. Det er utrolig svært at omsætte løbetekniske tiltag i en forbedret løbeøkonomi. Du har uden tvivl gennem rigtig mange år tilegnet dig en løbeteknik tilpasset de udfordringer du har udsat denne for gennem årene, det ændrer du ikke fra dag til dag, ej heller uge for uge eller måned for måned. Du har dog en mulighed for at optimere din løbeøkonomi og det er ved at blive mere fleksibel i dit løb. Du skal lære at slappe af og ikke bruge unødige kræfter uanset om du løber langsomt eller hurtigt.
Hvad er så læringen af ovennævnte? Jeg har et af svarene og det er VARIATION og det på alle facetter af løbetræningen.
Du skal ud i skoven, når som helt, hvor som helst. Du skal udnytte de små stiers variation i retning, udnytte at du bliver udfordret med løb op og ned ad bakker. Du skal udnytte skift i underlag, skovstien, grusvejen og asfaltvejen. Jo flere skift, jo bedre.
Du skal variere dit tempo. Møder du en bakke, op eller ned, så løb med hurtigere skridtfrekvens, løb med lange skridt. Du skal ”lege” med tempoet. En sidegevinst vil være at du føler at lysten og inspirationen til at løbe vokser, det vil være som at tiden løber dobbelt så hurtigt.
Hvad så her i vintertiden hvor det stort set kun er i weekenden du kan komme ud i skoven eller andet lignende terræn. Her har du måske mulighed for finde gode grusstier hvor du også kan løbe når det er mørkt. Hvis du ikke kan finde grusstier må du ud på asfalten. Vælg ruter der udfordrer dig med bakker og sving. Hvis du heller ikke har denne mulighed så er der kun tempoet du kan variere, men det er i og for sig også godt nok. Læg små tempostigninger ind med jævne mellemrum, det er måske blot 30-60sek hvor du øger farten med 10-30sek/km. Alle former for variation er velkomne.
Af
Karl-Åge Søltoft den 7 nov 2017.