Januar


There are 1 items on 1 pages.

Fedtforbrænding - Den oversete superkraft i Marathontræning

Hvorfor træner de fleste løbere, som om de ikke ved hvad der foregår i deres egen krop

Fedtforbrænding er et af de mest misforståede og undervurderede elementer i marathon træning. Alle taler om tempo, kilometrer, intervaller, sko, gels, kulhydrat og “hvilket marathon tempo skal jeg løbe?”.
Næsten ingen taler om motoren bag det hele — evnen til at brænde fedt som brændstof, så du ikke står ude ved 32 km og spørger ”hvad sker der”, mens glykogendepoterne råber “farvel og tak”.

Hvis du vil løbe en hurtig marathon, er der én ting, du ikke slipper udenom - Din fedtforbrænding er vigtigere, end dine intervaller nogensinde bliver.

Og ja, det er lidt provokerende sagt. Men det gør det ikke desto mindre sandt.

FEDTFORBRÆNDING ER ALTAFGØRENDE

Lad os starte med det basale.

Du har cirka 1600–2000 kcal lagret som glykogen. Et marathon kræver omkring 2600–3300 kcal, afhængigt af tempo og kropsvægt.

Regnestykket giver sig selv. Hvis du ikke kan brænde fedt effektivt, løber du tør for glykogen. Sådan er det bare.

Det er det, der omtales som muren, men muren er ikke en mur, det er ren og skær biologi. Det er brændstof, der slipper op, mens motoren stadig gerne vil køre videre.

Når glykogenet falder, sker der tre uundgåelige ting...

  • Dit tempo falder drastisk
  • Den såkaldte hjerte rytme-drift eksploderer (pulsen stiger)
  • Du begynder at føle dig træt helt ned på celle-niveauikke bare i musklerne, men også i hjernen

Det er her fedtforbrændingen kommer ind i billedet.

Jo mere af dit energiforbrug der kommer fra fedt, jo længere har du glykogen til rådighed. Husk det er glykogen der giver ...

  • Højere fart
  • Lavere puls
  • Mindre mental træthed
  • Hurtigere afslutning

Men så skal der også trænes!

LØBERE TRÆNER FEDTFORBRÆNDING HELT FORKERT

De fleste løbere gør én af to ting...

Løber enten for kort og for "hurtigt" og det er...

  • Godt for VO₂-maks.
  • Katastrofalt for fedtforbrændingen

Eller de løber for langt, men alt for langsomt...

  • Godt for restitutionen
  • Har ingen indflydelse på den fedtforbrændingszone, der er relevant på en marathon

Sandheden er...

  • Fedtforbrænding trænes ikke bedst ved det lette tempo.
  • Men heller ikke ved hårdt tempo.
  • Den skal ligge lige mellem de to.

Derfor er marathon træning ikke bare at “løbe langt”.
Det er at “løbe klogt”.

HVORDAN FEDT OG KULHYDRATER ARBEJDER SAMMEN

Kroppen kan brænde to primære brændstoffer under marathon.

Kulhydrat (glykogen) - Hurtigt, effektivt, men begrænset.

Fedt - Langsommere at aktivere, men næsten utømmelige depoter.

I praksis løber du altid på en blanding af de to. Men forholdet afhænger af...

  • Intensitet
  • Træningstilstand
  • Ernæring
  • Temperatur
  • Væskestatus

Hvis du f.eks. løber i marathon tempo...

En veltrænet løber kan måske brænde 50% fedt, 50% kulhydrat/glykogen i marathon tempo.
En utrænet løber nærmer sig 80–90% kulhydratforbrug i marathon tempo.

Hvem rammer muren?

SÅDAN TRÆNER DU FEDTFORBRÆNDING

Nu kommer det punkt hvor mange løbere føles sig provokeret. De fleste løbere har aldrig trænet deres fedtforbrænding – selv ikke løbere, der har løbet i mange år.

Den gode nyhed, det kan du hurtigt ændre.  Her er de fire vigtigste træningsmetoder, der faktisk virker...

METODE 1 - Lange ture i “fedtforbrændingstempo” og det er IKKE “let løb”.

Fedtforbrændingszonen ligger typisk mellem marathon tempo + 30-45sek/km og marathon tempo.
Det er dette tempo kroppen lærer at mobilisere fedt under en marathon lkonkurrence.

Eksempel:
Marathontempo 5:00 → fedtforbrændingsudvikling omkring 5:30–5:45/km.

Hvis du løber dine lange ture langsommere end dette, får du:

  • God restitution
  • Men ingen optimering af fedtforbrænding

NB! 80% af motionister gør præcis dette.

METODE 2: Marathon tempo (MA) træning

Den mest undervurderede metode. Marathon tempo er den zone hvor kroppen lærer:

  • At skifte mellem fedt og kulhydrat
  • At stabilisere puls
  • At holde en høj energiøkonomi
  • At spare glykogen ved høj intensitet

Marathon tempo er Det ultimative tempo for fedtforbrænding.
Det er at lære kroppen, at ”Dette er tempoet. Find ud af det.”

METODE 3: Tærskeltræning

Tærskel er din “effektivitetsmotor”. Selvom det primært er kulhydratbaseret træning, gør en høj tærskel det at den reducerer kulhydratforbruget ved alle lavere intensiteter – inklusive marathon tempo.

Det er derfor eliteløbere kan løbe Marathontempo med en puls på 130–145.
Deres motor er så effektiv, at de knap bruger glykogen. OKAY!

METODE 4: Fastende løb / Glykogen-Udtømnings løb

Nu til sandheden...

Du behøver ikke løbe langt og løbe dig tom for kulhydrat for at forbedre fedtforbrænding.

Du kan få et ekstra løft ved...

  • Morgenløb før morgenmad
  • 40–75 min let til moderat tempo
  • Ingen gel- eller sportsdrik

Dette er IKKE et hårdt pas.
Det er ikke for alle.
Men effekten er veldokumenteret:

Øger enzymaktivitet
Øger fedtsyrernes transport
Øger evnen til at bruge fedt tidligt i løbet

MEN...
Du skal aldrig løbe lange ture i tom tilstand.
Det er opskriften på overtræning.

SPISE FOR AT OPTIMERE FEDTFORBRÆNDING?

Her bliver mange overraskede. Du forbedrer ikke fedtforbrænding ved at spise lavkulhydrat-kost. I hvert fald ikke hvis du vil løbe en hurtig marathon.

Du får:

  • Lavere topfart
  • Lavere racefart
  • Lavere løbeøkonomi
  • Lavere evne til at spurte

Du kan ikke spise dig til fedtforbrænding. Du skal træne dig til det.

MEN, du kan understøtte det med...

let proteinrig morgenmad på træningsdage
kulhydratpåfyldning primært på hårde dage
god konkurrence ernæring

Marathon løbere skal ikke være “fedtforskrækkede”. De skal være energismarte.

DE FLESTE LØBERE FEJLER MED FEDTFORBRÆNDING

Her er de tre største fejl:

FEJL 1 - “Alt for langsomme lange ture”

Det giver komfort – men ikke marathon specifik tilpasning.

FEJL 2 - “For lidt i træning marathon tempo”

MA tempo er det vigtigste fedtforbrændingspas. Punktum.

FEJL 3: “Intervaller erstatter aerob træning”

Maksimal iltoptagelses træning er fedtforbrændingens modsætning. Høj puls, men minimal effekt på marathon.

VIRKER DIN FEDTFORBRÆNDING?

Der er tre klare tegn:

Din puls ligger stabilt i Marathon tempo (lav Puls-drift)

Hvis pulsen ikke stiger mere end 5% ved løb mellem 12–18 km => SUCCES.

Du føler dig stærkere i de sidste 10–15 minutter af lange ture

Det er fedtforbrænding i praksis.

Du bruger færre gel under træning

Fordi kroppen begynder at regulere mere intelligent.

DEN PROVOKERENDE SANDHED

Her er den linje, der måske skuffer nogle...

Du behøver ikke løbe hurtigere for at blive bedre til marathon. Du skal løbe mere rigtigt.

Fedtforbrænding er den vigtigste, mest oversete og mest undervurderede faktor i marathon.

Mens alle andre løbere...

  • løber for hurtigt i let tempo
  • for langsomt i marathon tempo
  • for hårdt i intervallerne
  • for lidt i steady-state tempo

… kan du vælge at træne klogere.

EN FEDTFORBRÆNDINGS-UGE (MARATHONSPECIFIK)

Her får du en uge, der rammer ALLE mekanismerne:

Tirsdag – Tærskel

3 × 8 minutter tærskel tempo (10km/HM tempo)
→ forbedrer motoren og økonomien

Torsdag – Steady State

10–12 km MA tempo + 30 sek
→ fedtforbrændingszonen

Lørdag – Marathon tempo

14–18 km MA tempo
→ sparer glykogen og træner energiudnyttelse

Søndag – Lang tur

24–28 km MA tempo + 30-45 sek
→ lav-intensitet fedtforbrænding

På en uge rammes ALLE de afgørende træningsfaktorer der betyder noget på marathon.

DEN STORE IDÉ

Hvis du vil løbe et stærkt marathon — virkelig stærkt — skal du ikke jagte flere intervaller.

Du skal jagte energi intelligens.

Marathon er ikke kampen mod kilometerne. Det er kampen mod energiforbruget.

Den løber, der brænder mest fedt, løber hurtigst i mål.

Så simpelt er det og så svært.
Og så smukt.

 Marathoneksperten.dk

v/Karl-Åge Søltoft

Af Karl-Åge Søltoft den 29 jan 2026.
There are 1 items on 1 pages.
Seneste kommentarer
Tags
Forfattere
Karl-Åge Søltoft
Kategorier
Træning
Forebyggelse og skader
Løb og konkurrencer
Marathon
Gadgets
Arkiv