Det kan være noget af en udfordring at snakke træning med løbere. På et eller andet tidspunkt giver løberen udtryk for at at han/hun mangler udholdenhed, specielt efter en dårlig præstation. Det er på det punkt at det begynder at blive svært, for hvad mener løberen med at han/hun mangler udholdenhed? Mit modspørgsmål er hvilken udholdenhed er det du ikke har nok af og hvad forestiller du dig du skal gøre for at få styr på din udholdenhed?
Næsten alle svarer at de er nødt til at øge træningsmængden, løbe længere i de enkelte træningspas og løbe samlet flere kilometre. For at kunne dette gøre det er de nødt skære ned på en intensive del af træningen, den del af træningen der foregår i et højere tempo.
De fleste udsagn omkring manglende udholdenhed har sit udgangspunkt i at løberen ikke kan holde det ønskede tempo på sidste del af konkurrencedistancen.
Jeg kan ikke lade være med at vende tilbage til hvad der er kernen i alle former for træning, at du bliver bedre til det du gør. Når det er sagt er det også rigtigt, at hvis de grundlæggende forudsætninger for at træne optimalt til en bestemt distance ikke er til stede, vil løberen hurtigt stagnere i sin udvikling.
Vi står med tre udfordringer. Den ene er, at vi skal træne så meget som muligt i det tempo der er målet for konkurrencedistancen. Det andet er, at vi for at kunne gå en tilstrækkelig træningsmængde i konkurrencetempoet skal vi have forudsætningerne for at kunne gøre dette. Det tredje er, at vi skal vide hvilke fysiske kvaliteter der skal til for at kunne løbe i et højt tempo på konkurrencedistancen.
Vi starter derfor med at definere hvilke grundlæggende fysiske kvaliteter der skal til for at for at vi kan gennemføre træningen i konkurrencetempoet. Eks. en 800m løber skal løbe i et tempo der kræver hurtighed og evnen til at kunne løbe med en høj grad af mælkesyre i musklerne, mens omvendt maratonløberen skal kunne løbe i et højt tempo der dog ikke må være så højt at der sker en ophobning af mælkesyre i blodet (Mælkesyre er et udtryk for at musklerne danner energi uden tilførsel af ilt).
800m løberen skal grundlæggende have stor hurtighed, mens maratonløberen skal kunne holde sig på benene i lang tid, have en høj aerob tærskel (danner energi uden ophobning af mælkesyre i blodet), have en høj anaerob tærskel (kunne løbe længe i et tempo lige under grænsen for hvor mælkesyredannelsen er så stor at arbejdet hurtigt må afbrydes). En ting skal løberne, uanset mål for distance, have og det er en høj maksimal iltoptagelse (hvor meget ilt kroppen kan udnytte).
Populært siger vi at den grundlæggende træning skal sikre at 800m løberen har udviklet en optimal hurtighed og en høj maksimal iltoptagelse. For maratonløberen gælder det om at have en høj maksimal iltoptagelse, en høj aerob og anaerob tærskel, netop kravende til at kunne løbe hurtigt på 5km og 10km. Det er god karma at du, inden du træner specifikt til maratonløbet, skal være hurtig på 5km og 10km.
Når de grundlæggende færdigheder er på plads kan du fokusere på den SPECIFIKKE UDHOLDENHED der er kravet på den aktuelle konkurrencedistance og her drejer det sig om at løbe så meget som muligt i konkurrencetempoet. Her skiller kravene sig i fire distancegrupper, 800m-1500m, 3km-5km, 10km-halvmarathon og maraton. Jeg vil tillade mig her at fokusere på kravene til den specifikke udholdenhed på de to sidste grupper.
Af Karl-Åge Søltoft den 20 jul 2018, 12:34