Marts

Verden er hele tiden under forandring, det er løbetræningen også. Pulse i forhold til løbetræningen har i umindelige tider været den bedste indikator for træningsniveau under løbeturen. Det er ikke mere tilfældet nu er det hastighed, tempo der er den bedste indikator. Der er fordele og ulemper for begge indikatorer.

Pulsen

Brug af pulsen til at bestemme træningsniveauet kræver at du kender din maks. puls og din hvilepuls. Det er mest nøjagtig at arbejde med pulsreserven (Maks. puls – hvilepulsen).  Det andet er at kende pulsen for den anaerobe tærskel (ANT), kan ligge mellem 60-95% af maks. pulsen. Et mål for denne kan være din gennemsnitspuls målt i en 10km konkurrence.

Træningsniveauer

Let distancetræning  (Puls ANT – Hvilepuls) / 2 + Hvilepuls

Distancetræning  (Puls ANT – Puls let distancetræning) / 2 + Puls let distancetræning

Hurtig distancetræning  Midt mellem ANT og distancetræning

ANT træning  ANT puls

Forudsætninger

Du skal kende din maks. puls

Du skal kende din hvile puls

Du skal kende din ANT puls

Ulemper

Lange om at indstille sig på et nyt træningstempo

Brystbælte (direkte målinger i selve pulsuret kan være ustabile)

Negative påvirkninger

Kropstemperaturen

Væskebalancen

Infektioner

Tid på døgnet

Højden

Psykologisk stress

Hastighed

GPS urene har i dag en standard gør dem stabile i deres målinger. De er i stand til hurtigt at fange mange satellitpositioner, det har øget nøjagtigheden. Skifter du tempo kan du med det samme se dit nye tempo på uret, modsat pulsen som er 90-120sek om at indstille sig til det nye løbetempo.

Træningsmæssigt er udfordringen at bestemme den rigtige løbehastighed i forhold til træningsniveau. Der findes mange tilgange til dette på internettet, der ud fra EN kendt bedste tid på en distance, eks. 5km, kan fortælle dig hvad dit træningstempo skal på forskellige typer træning. 

Jeg benytter to kendte bedste tider,i to forskellige energizoner, eks. 1500-3000m og 5000-10.000m, til ud fra en statistisk og logaritmisk sammenhæng at bestemme din bedstetid på samtlige distancer fra 800m til Marathon. Disse bedste tider benytter jeg til at bestemme dit træningstempo for de forskellige typer træning. Det er meget nøjagtig og retningsgivende at bruge denne metode.

Træningsniveauer

Let distancetræning  Bedste tid træningsdistance x 1,4-1,3 (60-70%)

Distancetræning  Bedste tid træningsdistance x 1,3-1,2 (70-85%)

Hurtig distancetræning  Bedste tid på træningdistance x 1,2-1,15 (85-90%)

ANT træning (Intervaller)  Bedste tid træningsdistance x 1,1-1,0 (90-100%) 

Forudsætninger

Du skal kende din bedste tid på træningsdistancen

Ulemper

Ingen

Negative påvirkninger

Terræn (kan benytte en algoritme til at korrigere for højdemeter under træningen)

Vindforhold

Perspektiver

I selve træningssituationen er GPS uret suverænt til at give den nødvendige feedback på træningsniveau. Du får en hurtig tilbagemelding ved temposkift, så du kan se dit nye løbetempo.

Til at vurdere træningseffekten i en efterfølgende analyse er pulsen en god indikator. 

Konklusionen er at både GPS- og pulsdata vil være relevant fremover med hver sine fordele og ulemper. 

Find det rigtige GPS-/Pulsur ud fra hvad der er vigtigst for dig. Er det at få tilbagemelding under selve træningen så er det GPS enheden der er vigtigst. Er det at kunne analysere træningen efterfølgende er det Puls enheden der er vigtigst. Vil du begge dele ja så skal du ikke gå på kompromis med kvaliteten af uret.