Menu

Udholdenhedstræning – Hvad er det? Total forvirring …!

Udholdenhedstræning – Hvad er det? Total forvirring … 

Jeg støder gang på gang på udsagnet ”Jeg mangler udholdenhed”. Jeg kan så stille modsvaret hvilken udholdenhed?

Der er mange typer af udholdenhed der hver især kræver en speciel træningsfokus. Det være sig den udholdenhed som kræves til marathon, halvmarathon, 10km, 5km, 1500m osv. Træningen af udholdenheden til den enkelte distance kræver speciel træningsfokus. Grundlæggende er det sådan at udholdenhed til en 5km skal fokusere på at opbygge evnen til at kunne holde 5km tempoet alle 5 kilometre. I den anden ende gælder det samme for marathon distancen, hvor det er evnen til at kunne holde marathontempoet hele vejen som er i fokus.

Det er svært at tolke hvad der menes når du siger du mangler udholdenhed. Et bud er at du mener at du ikke kan holde det ønskede tempo på hele konkurrencedistancen, det er sikkert ikke forkert! MEN, der hvor kæden falder af er når det skal omsættes til konkret træning. Svaret er som regel flere kilometre, større mængde, uden at der er speciel fokus på tempoet på disse kilometre. FORKERT….

Når det ønskede tempo ikke kan holdes hele distancen er du nødt til at kigge hele din træning igennem. Er det basistræning du mangler? Basistræningen er det fundament hvorpå at den specielle udholdenhed skal bygges ovenpå ELLER er det den specielle udholdenhed der kræves til konkurrencedistancen.

Basistræning er alle grundlæggende fysiske færdigheder, primært styrke, maks. Iltoptagelse og aerob udholdenhed. 

Den specielle udholdenhed er primært løbeøkonomien knyttet til konkurrencedistancen.

Det kunne være godt hvis vi i kommunikationen omkring udholdenhed kunne være specifik på hvad det er vi taler om. Mange misforståelser i snakken om træning kunne på den måde undgås. 

Skrevet af Karl-Åge Søltoft den 00:00

0 Kommentarer :

Kommentar

Forfattere

Seneste kommentarer

Arkiv

Marathoneksperten
Solution by BRND ® - All Rights Reserved ©2011-2013