Menu

Hvorfor fart før Marathontræning

Jeg er den sidste uge blevet stillet over for mange spørgsmål og ønsker 0m at forklare hvorfor det er så vigtigt at der trænes fart, eller som nogle benævner det speed, forud for en opstart af træningen op mod et marathonløb.

Lad mig starte bagfra. I selve træningen til et marathonløb er det vigtigt fokusere på to ting marathonudholdenhed og marathonrytmen (marathontempoet), i nævnte rækkefølge, det vender jeg tilbage til en et andet blogindlæg. Der er ikke plads til at der også kan fokuseres på at skulle forbedre sin tophastighed i denne periode, her er det mængden der betyder meget og ud over det er marathontempoet en god bid lavere end tophastigheden.Udfordringen er at komme NED i marathontempoet, at vænne kroppen til dette tempo og at kunne udholde dette tempo i lang tid.

Hvad forstås så ved tophastighed? I denne sammenhæng er det tophastigheden på 5-10km distancen, det gælder om at optimere sit 5-10km tempo inden opstart af marathontræningen. Det betyder ikke nødvendigvis at man behøver at bevise at der kan løbes toptider på en 5km eller 10km i en konkurrencesituation. Det betyder at træningen forud for marathontræningen skal være lagt op til at forbedre tophastigheden på 5-10km.

Hvorfor er det vigtigt at komme ind i marathontræningen med en høj tophastighed på 5-10km, det er det fordi der er behov for at have et fartoverskud der gør at marathontempoet er relativt lavt i forhold til 5-10km tempo. Det er vigtigt at forstå at det ikke er muligt at presse marathontempoet opad fra det ene løb til det andet løb, uden at det går via en forbedring af tophastigheden på 5-10km. Det er som en at løbe i ring.

Du kommer ikke uden om at arbejde med din grundhurtighed på de kortere distancer forud for træningen mod et marathonløb. Det gælder reelt også andre distancer.

God træning.

Skrevet af Karl-Åge Søltoft den 00:00

Kategorier :

0 Kommentarer :

Kommentar

Forfattere

Seneste kommentarer

Arkiv

Marathoneksperten
Solution by BRND ® - All Rights Reserved ©2011-2013